Kanal 4 Kanal 5 6'eren nutv The Voice
  serier sport film Danske programmer
 

For at fange en kriminel, må man tænke som én”. Som titlen antyder drejer denne, spændende krimiserie, Criminal Minds, sig i højere grad om underverdenens kriminelle hjerner end de mere håndgribelige beviser som efterforskerne i C.S.I.-serierne søger efter.

Hovedpersonerne i Criminal Minds er derfor et hold topprofessionelle FBI-analytikere, der er eksperter i at fremstille psykologiske profiler på nogle af de mest notoriske forbrydere. Medlemmerne af dette ”tanke politi” har hver deres speciale, og deres fornemste opgave er at tune sig ind på gerningsmændenes tankebølger, forstå deres sygelige motivationer og derved blive i stand til at forudse deres næste træk, før de slår til igen.

Holdet ledes FBI-agent Aaron Hotchner. Han spilles af Thomas Gibson, som danske tv-seere især vil kende fra komedieserien Dharma og Greg, hvor han er den pæne, retlinede rigmandsøn Greg Montgomery, der lever i et umage ægteskab med hippiedatteren Dharma Finkelstein. Thomas Gibson beskriver Aaron Hotchner som ”den fyr, vi alle håber, vil dukke op, når FBI bliver tilkaldt. Han er ambitiøs og er steget hurtigt i graderne. Han har skiftet karriere fra at være offentlig anklager til at blive aktiv FBI-agent. Han må have følt, at han kunne gøre mere gavn ved rent faktisk at fange skurkene fremfor bare at anklage dem.”

Thomas Gibson beskriver samtidig Criminal Minds som en krimiserie, der i stedet for at fortabe sig i de tekniske detaljer i højere grad er som de klassiske, suspensefyldte mysterier af Alfred Hitchcock og Sherlock Holmes-skaberen Sir Arthur Conan Doyle. ”Hver uge er vi på sporet af en eller anden form for serie-forbryder, og forhåbentlig pågriber vi ham, inden timen er omme,” fortæller Gibson.

Dick Tracy, fra De mystiske fremmede og senest kultserien Dead Like Me, spiller holdets mest garvede analytiker, Jason Gideon. Som den geniale dr. Spencer Reid ses Matthew Grey Gubler (The Life Aquatic With Steve Zissou), og agent Derek Morgan bliver spillet af fotomodellen, baseballspilleren og filmstjernen Shemar Moore (Motives). Shemar Moore er født i Californien, men voksede op i Danmark, hvor han boede sammen med sin mor i en årrække.


 
 

 


Kanal 5 lige nu
03:55 The Agency (23)
04:40 The Agency (24)
05:25 Heksene fra War..

Kanal 4 lige nu
04:20 Alias (5)
05:15 The Oprah Winfr..
   

6'eren lige nu
04:25 Lost (16)
05:10 Lost (17)
   



Film 
 

Sport   
 

Serier